Følgende er indsendt fra kasserer Charlotte Tvarnø Grundejerforeningen Kløveren.

Vi har en del problemer i forhold til tidligere bestyrelsen (3 tidligere medlemmer), som desværre det sidste 1 år har gjort det meget svært, at være med i vores bestyrelsen og gøre vores arbejde i bestyrelsen.

2 af medlemmerne blev ikke genvalgt på sidste års generalforsamling, istedet blev der valgt 2 andre ind (min kæreste og mig), desuden gik ægtefællen til et af disse medlemmer så ud frivilligt i november måned sidste år.

Nu skal der afholdes ny generalforsamling i vores Grundejerforening den 02.06.2018 og vi har nu modtage flere forsalg om ændringer af vores vedtægter, som desværre går ud på at gøre livet mere besværlig for medlemmerne, men jeg vil gerne høre om det kan være rigtig, at man kan opdele sine medlemmer i medlemmer og gæstemedlemmer.

Det er sådan er vi er 66 medlemmer som SKAL være medlem af grundejerforeningen, og så har vi 2 medlemmer som har meldt sig i ind i vores grundejerforening dels for 20 år og for 12 år siden.

Nu ønsker man at stille forslag om, at man skal være valgbare til bestyrelsen, hvis ejer er tinglyst ejer efter § 3 (men der fremgår også af § 3, at det dog skal være muligt, at optage andre grundejere, hvis disse har fælles interesser med foreningen), men nu skal disse så åbenbart ikke være med til stemme på generalforsamlingen, de må heller ikke bestride en bestyresespost eller en revisorpost.

Må og kan man på den måde i en grundejerforening dele medlemmer op i et A og B hold?

Jeg vedlægger forslaget fra medlemmet og jeg vedlægger nuværende gældende vedtægter for foreningen.

Forslag 1.: ” Nyvalg af bestyrelse” pga. mistillidsvotum til den siddende bestyrelse og dens agerende, på flere punkter.

Forslag 2. Tillæg afsnit til Kløverens vedtægter ( indsættes som 99A. ” Valgbarhed til G/F Kløverens bestvrelse”.
a. Valgbare til bestyrelsen, er tinglyste ejer af en matriklen i “G/F Kløveren” jf.53.
b. Bestyrelsen må ikke omfatte mere end ét medlem fra samme husstand, (dette gælder også selvom medlemmet ejer flere matrikler.)
c. Ligeledes kan ét gæstemedlem, som indgår frivilligt medlems skab i GIF “Kløveren” ikke bestride en bestyrelsespost  ej heller en revisorpost.

Svar fra FLs formand.

Notat om vedtægtsforhold i Grundejerforeningen Kløveren
 Notatet er udarbejdet på baggrund af henvendelse fra bestyrelsen i Grundejerforeningen Kløveren, som er en medlemsforening i Fritidshusejernes Landsforening.

Efter gennemlæsning af Grundejerforeningen Kløverens vedtægter, de fire deklarationer, der udgør grundlaget for foreningen, de indsendte forslag til generalforsamlingen og indkaldelsen til generalforsamling den 2. juni 2018, har Fritidshusejernes Landsforening følgende bemærkninger.

Til de indsendte forslag

Forslagene kan under forudsætning af at de fremkommet rettidigt behandles på generalforsamlingen. Se dog bemærkning til punkt 1.

Ad 1 – Nyvalg af bestyrelse pga. mistillidsvotum til den siddende bestyrelse og dens ageren på flere punkter:

Punkt 1 rummer i realiteten to forslag: Nyvalg og mistillidsvotum, hvilket er to forskellige ting.

Beslutter generalforsamlingen et mistillidsvotum til bestyrelsen, så indebærer det ikke i sig selv nogen konsekvenser. Det er blot et udtryk for, at et flertal af de fremmødte ikke er tilfredse med bestyrelsen. Det er en almindeligt forekommende misforståelse, at det skulle indebære, at bestyrelsen skal fratræde. Det kan bestyrelsen vælge at gøre, men det er bestyrelsen ikke forpligtet til. Den kan arbejde videre og udføre de opgaver, som generalforsamlingen beslutter.
Vælger bestyrelsen at træde tilbage for at give plads til nyvalg, så kan de siddende bestyrelsesmedlemmer stille op ved dette valg.
Beslutter generalforsamlingen, at der skal afholdes nyvalg til bestyrelsen, så ligger det indenfor generalforsamlingens beslutningskompetence at beslutte dette, også selv om det ikke harmonerer med §9. Ved et sådant nyvalg kan alle valgberettigede herunder de siddende bestyrelsesmedlemmer stille op.
Det er den konkrete tekst i den udsendte dagsorden, der er afgørende for, om forslaget om nyvalg kan behandles. Hvis ikke forslaget om nyvalg af bestyrelse optræder som selvstændigt dagsordenpunkt, så er det ikke rettidigt bekendtgjort for medlemmerne, at der skal finde nyvalg til bestyrelsen sted.
Bestyrelsen har til Fritidshusejernes Landsforening oplyst, at det ikke er normal praksis at udsende modtagne forslag, der skal behandles på generalforsamlingen, og at det er ikke sket i forbindelse med indkaldelsen til generalforsamlingen den 2. juni 2018.
Hvis det ikke tidligere har været praksis at udsende modtagne forslag sammen med indkaldelsen, hvilket der heller ikke er krav om i vedtægterne, kan det ikke bebrejdes bestyrelsen, at en sådan udsendelse ikke er sket.

Fritidshusejernes Landsforening vurderer på denne baggrund, at generalforsamlingen bør afholde sig fra at behandle et forslag om nyvalg af hele bestyrelsen, idet §9 fastsætter nogle regler for kadencen i valget.

Det hindrer ikke, at generalforsamlingen kan beslutte et mistillidsvotum til bestyrelsen, idet et sådant forslag efter normal foreningspraksis kan rejses direkte på generalforsamlingen uden forudgående fremsendelse. Virkningerne af et mistillidsvotum er beskrevet ovenfor.

Ad 2 – Tillæg afsnit til Kløverens vedtægter (indsættes som §9A) ”Valgbarhed til G/F Kløverens bestyrelse”

Ad 2a – Valgbare til bestyrelsen, er tinglyste ejer af en matriklen i ”G/F Kløveren” jf.§3:

Forslaget er i realiteten indeholdt i de nuværende vedtægters §1 og §3. I §3 benyttes ordvalget ”ejere af parceller”. Da ejerskab efter sin natur forudsætter en tinglysning, så ændrer det ikke ved medlemskabet eller medlemmernes valgbarhed.
Hvis formålet med forslaget er at opnå det, som er hensigten med forslaget under 2c, så har forslaget ikke denne virkning. Grundejerforeningen Kløveren er efter §1 den hele forening, bestående af den kreds af ejere, som efter §3 enten er pligtige til medlemskab eller kan optages som medlemmer.

Ad 2b – Bestyrelsen må ikke omfatte mere en ét medlem fra samme husstand, (dette gælder også selvom medlemmet ejer flere matrikler.)
En bestemmelse om, at en husstand kun kan besætte en post i en bestyrelse, er almindelig i mange foreninger. I de tilfælde er der typisk tale om en husstand i en enkelt ejendom (en matrikel). Bestemmelsen skal normalt modvirke magtkoncentration.
Ved at udvide det til at omfatte flere matrikler presses såvel husstandsbegrebet som de grundlæggende medlemsrettigheder. Må f.eks. to søskende eller et forældrepar og deres børn, som hver for sig ejer ejendomme ikke samtidig kunne sidde i en bestyrelse? Eller hvad hvis to ejere af hver sin matrikel påbegynder et samliv?
Hver matrikelejer betaler kontingent, og det giver efter §3 hver matrikelejer nogle medlemsrettigheder. Det kan ikke tilrådes, at lave begrænsninger heri.

Ad 2c – Ligeledes kan et gæstemedlem, som indgår frivilligt medlems skab i G/F Kløveren ”ikke bestride en bestyrelsespost, ej heller en revisorpost.
Grundlæggende kan en generalforsamling beslutte, hvad den måtte have lyst til. Spørgsmålet er så om beslutningerne er hensigtsmæssige. Fritidshusejernes Landsforening fraråder generelt, at medlemsforeningerne opererer med flere forskellige medlemsklasser. Det forårsager næsten altid stridigheder, skaber tvivl om fortolkning af vedtægterne og rejser tvivl om medlemmernes pligter og rettigheder. FL har selv gjort op med forskellige medlemsklaser ved en nylig vedtægtsreform, der bragte begreberne enkeltmedlemmer og æresmedlemmer til ophør.
Endelig er der de mere praktiske forhold. Små foreninger har næsten altid problemer med at skaffe arbejdskraft til bestyrelsesarbejdet, så det at afskære nogle medlemmer fra valg kan have den konsekvens, at der er poster, der ikke besættes. Endelig kan det tænkes, at de pågældende forlader foreningen, hvilket medfører et ringere kontingentbidrag.

Hvis forslaget vedtages alene ved indsættelse af en ny §9A, skabes der en fortolkningstvivl i vedtægterne i forhold til §3 og §4.
Så en vedtagelse bør følges op af en ændring af §3 og §4.

Generelt til vedtægtsbestemmelser om valgbarhed
Fritidshusejernes Landsforening fraråder i almindelighed, at der laves vedtægtsmæssige begrænsninger i valgbarheden i foreninger. De vedtages oftest som en reaktion på et konkret forhold, og kan senere vise sig uhensigtsmæssige og være vanskelige at komme af med.
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed, og den myndighed kan generalforsamlingen benytte til at vælge den bestyrelse, den til enhver tid ønsker. Hvis generalforsamlingen er utilfreds med nogle konkrete personer, kan den lade være med at vælge disse personer. Hvis generalforsamlingen ønsker nogle særlige kompetencer i bestyrelsen, så skal generalforsamlingen have mulighed for at sammensætte bestyrelsen ud fra disse ønsker, og på samme vis kan generalforsamlingen reducere muligheden for magtkoncentration ved at sammensætte bestyrelsen, så dette undgås.
En bestemmelse, der begrænser valgbarhed, er en negativ bestemmelse forstået på den måde, at bestemmelsen blot hindrer, at noget indtræffer. En sådan bestemmelse sætter ikke i sig selv noget nyt i stedet. Det er FLs opfattelse, at medlemsforeningerne varetager deres interesser bedst ved at have bestemmelser, der sikrer, at der opstilles modkandidater, hvis der er personer, der ikke ønskes valgt. Det er med til at sikre, at foreningen er aktiv, og at der vælges bestyrelser, der varetager medlemmernes interesser.

Til nuværende vedtægters §7:
Ifølge §7 træffer generalforsamlingen beslutning med almindeligt stemmeflertal i alle forhold – også i forhold om vedtægtsændringer og foreningens opløsning. Det er usædvanligt. De fleste vedtægter opererer med bestemmelser om kvalificeret flertal ved vedtægtsændringer eller et krav om antallet af fremmødte på generalforsamlingen. Ligeledes indeholder de fleste vedtægter en særlig bestemmelse om opløsning af foreningen.