Kystbeskyttelse og oversvømmelse.

Kystbeskyttelse og oversvømmelse.

Nedenfor kan du læse om, hvorledes Fritidshusejernes Landsforenings medlemsforeninger har en rolle i lokale spørgsmål om kystbeskyttelse, oversvømmelse og lignende forhold. FL høres i mangfoldige spørgsmål og søger at indhente og videregive medlemsforeningernes synspunkter om de lokale konsekvenser. Du kan også læse om to vejledninger om juraen og løsningsmodeller, FL har fået udarbejdet. Vejledningerne kan rekvireres af medlemsforeninger via FLs sekretariat.

Notat og præsentation om reglerne og teknikken
Fritidshusejernes Landsforening har bedt foreningens advokat, Michael Nathan, CPH Lex, om at udarbejde et notat om de juridiske forhold vedrørende kystsikring og oversvømmelse.
Fritidshusejernes Landsforening har bedt Flood Risk Manager, Marianne Skov, Rambøll, lave en præsentation om nogle generelle tekniske anbefalinger om kystbeskyttelse, samt et eksempel på en betalingsløsning.
Såvel de juridiske som de tekniske anbefalinger er generelle. I forhold til konkrete projekter anbefaler Fritidshusejernes Landsforening, at der indhentes såvel juridisk som teknisk rådgivning i forhold til det konkrete projekt.

Samarbejde
er nøgleordet for kystsikring og sikring mod oversvømmelse. Skadevolderen er vand, og vand kender hverken til kommune- eller matrikelgrænser.
Hovedreglen er, at lodsejeren bærer udgifterne til sikringen, men det behøver ikke alene at være ejerne af strandarealer eller de direkte naboer til åen, der skal bære udgiften. I langt de fleste tilfælde er der mange andre, der drager fordel af beskyttelsen, f.eks. hvis en vej med al den infrastruktur vejen indeholder i form af spildevands- og forsyningsledninger er truet af erosion, eller fordi værdien af ejendommene i området sikres, og i nogle tilfælde stiger, som følge af de iværksatte tiltag. Ved at fordele omkostningerne over flere, bliver betalingen for den enkelte overkommelig. Præsentationen fra Rambøll indeholder et illustrativt eksempel på dette.
Ofte organiseres samarbejdet i kystsikrings- eller digelaug. Sådanne laug kan optages i FL, hvilket indebærer, at de kan drage nytte af FLs forsikringstilbud. For at undgå dobbeltbetaling af kontingent har FLs bestyrelse besluttet, at en medlemsforening i FL, der danner et laug, ikke også betales kontingent for lauget.  

Beskyttelsessager i høring – procedure
Fritidshusejernes Landsforening bliver hørt om alle kystbeskyttelsesprojekter og andre projekter på søterritoriet (f.eks. havnebyggerier, oprensning af havområder, tilladelse til etablering af bade- og bådebroer og meget mere). FL høres også i projekter om beskyttelse mod oversvømmelse og andre forhold omkring sikring af ejendomme og værdier, samt større infrastrukturprojekter fra veje, jernbaner over broer til større byggerier.
Det sker ved, at en kommune, Kystdirektoratet eller anden myndighed fremsender sagen til FL med en frist på fire uger til at fremkomme med bemærkninger til eller indgive klage over projektet.

FL videresender sagen til FLs medlemsforeninger i den kommune, hvor projektet skal finde sted, og beder medlemsforeninger, der måtte være berørt af eller på anden måde har interesse i projektet om senest syv dage før den i høringen angivne svarfrist fremsende foreningens bemærkninger til projektet til FL. FL sender herefter de modtagne bemærkninger til myndigheden eventuelt suppleret med yderligere bemærkninger fra FL.
Alle modtagne høringer og indsendte bemærkninger offentliggøres på FLs hjemmeside.

Den lokale grundejerforenings rolle
En grundejerforening kan ofte påvirke kystbeskyttelsesprojekter (og andre projekter) langt tidligere i forløbet ved at være opmærksom på såvel private som kommunale planer om kystsikringsprojekter, og bede kommunen om at blive holdt orienteret om et projekt. Normalt vil kommunen have interesse i at få synspunkter fra berørte i lokalområdet. I nogle kommuner nedsættes arbejdsgrupper med lokale repræsentanter i forbindelse med drøftelser af kystsikringsprojekter.
Ved at være tidligt med i processen, kan de lokale grundejere påvirke projektet langt mere end ved den endelige høringsproces.

Grundejerforeninger bør tillige reagere, hvis lokale grundejere iværksætter kystsikringsprojekter uden tilladelse. Det kan have voldsomme virkninger for naboerne, hvis der etableres kystsikring, der ikke er i overensstemmelse med de regler og vejledninger, der findes for kystbeskyttelse, og i visse tilfælde kan det også have fatale konsekvenser for den ejer, der iværksætter ulovlig kystsikring. En ikke korrekt udført kystsikring kan føre til øget erosion af naboernes eller ejerens ejendom. Der findes eksempler på ejendomme (og naboejendomme), der har måtte opgives grundet forkert og ulovlig kystsikring.
Klage over ulovlig kystsikring, hvilket i praksis vil være en påbegyndt eller iværksat kystsikring, som grundejerforeningen eller de direkte naboer ikke har modtaget oplysning om fra FL eller kommunen, rettes til kommunen.

Helt generelt opfordrer Fritidshusejernes Landsforening alle medlemsforeninger til at holde den lokale kommune orienteret om kontaktdata til foreningen, og bede kommunen om at blive orienteret i alle forhold, der måtte være relevant for grundejerforeningen.

Links til information fra myndigheder