FL har modtaget følgende fra formand Teddi Clift, Dalbybugtens grundejerforening Østreende
Hej med jer i Mit fritidshus
Jeg har som formand i Dalbybugtens grundejerforening Østreendehar jeg et spørgsmål om GDPR reglerne.
De er ikke gennemskuelige for en amatør synes jeg, så jeg vil spørge hvad vi i vores grundejerforening skal være særligt opmærksom på.
Vi har i vores kartotek kun medlemmernes adresse telefonnr. og mailadresse.
Hvad skal vi tage os i agt for.
FLs formand Johs. Chr. Johansen er svaret således:
Kære Teddi Clift,
Du finder information om GDPR reglerne på mitfritidshus.dk under medlemsservice/standarder for vedtægter og regler. Det er givetvis helt uproblematisk for jer. I skal bare nedskrive, hvad I gør og bekendtgøre det for medlemmer sammen med vedtægterne. De oplysninger, I har om medlemmerne, er ganske harmløse. I skal selvfølgelig ikke dele ud af dem til højre og venstre, men det skyldes mest hensynet til, at medlemmerne ikke skal udsættes spammail og unødige opkald.