Følgende er indsendt af formand Bent Just, Grundejerforeningen Liiengården.

Vi har, som bestyrelse et problem, med at nogle medlemmer ikke vil rette sig efter den tinglyste fællesdeklaration punkt 7 første afsnit og opfører bygninger værksted/redskabsrum nedenfor skrænten.

Det sker trods påtale fra bestyrelsen.

Hvad gør vi, kan vi som bestyrelse drages til ansvar for de ulovligt – som vi opfatter det – opførte bygninger.

Vi ved ikke om kommunen har accepteret bygningerne efter reglerne om småbygninger og hvad med strandbeskyttelseslinien?

Vi takker på forhånd for jeres svar.

Svar fra FLs formand

I forlængelse af vores telefonsamtale skal jeg oplyse, at Fritidshusejernes Landsforening er af den opfattelse, at deklarationen er gældende og skal overholdes. Der er to påtaleberettigede parter – kommunen og grundejerforeningen. Fritidshusejernes Landsforeningen anbefaler, at grundejerforeningen retter henvendelse til kommunen og beder kommunen om at benytte sin påtaleret. Grundejerforeningen kan i henvendelsen til kommunen gøre opmærksom på, at grundejerforeningen til stadighed vil gøre ejendomsmæglere og købere opmærksomme på, at der foreligger et deklarationsstridigt forhold på de pågældende ejendomme. (Se også nedenfor)

Såfremt kommunen afviser at benytte påtaleretten, kan grundejerforeningen anlægge sag mod kommunen med krav om, at retten pålægger kommunen at benytte sin påtaleret. Hvis kommunen og kommunens advokat er fornuftige, vælger de at adcitere grundejerne (inddrager de pågældende grundejere) til sagen, så sagen kommer til at handle om det egentlige spørgsmål – overholdelse af deklarationens bestemmelser.
Da grundejerforeningen også har selvstændig påtaleret, kan grundejerforeningen selvstændigt anlægge sag mod grundejerne.

I begge tilfælde er der næppe tvivl om udfaldet. Retten vil nå frem til, at tinglyste deklarationer skal overholdes, idet det er et vilkår, som ejer har haft kendskab til ved købet.

Kommunen kan ikke have accepteret bygningerne, idet det vil stride mod deklarationen. Kommunen er næppe uvidende om bygningernes eksistens – det er yderst sjældent i dagens gennemdigitaliserede Danmark, hvor selv mindre skure og udhuse altid registreres, men sjældent giver anledning til kommunal reaktion, netop fordi de er mindre. Men kommunen kan godt være uvidende om deklarationen, hvilket typisk først bliver bragt for en dag via en lokal reaktion i en konkret sag.

I forhold til strandbeskyttelseslinjen vurderer FL ud fra kortmateriale på sfdekort.dk, at bygningerne ikke er opført i strid med strandbeskyttelseslinjen.

M.h.t. grundejerforeningens og bestyrelsens ansvar, så er det formodentlig således at grundejerforeningen ikke ifalder ansvar, hvis grundejerforeningen har påtalt det deklarationsstridige forhold overfor de pågældende grundejere og tillige rettet henvendelse til kommunen. Grundejerforeningen bør indføje bemærkning herom i foreningens arkiv og stedse gøre ejendomsmæglere og købere af de pågældende ejendomme opmærksomme på, at der foreligger deklarationsstridige forhold.
En tilkendegivelse om, at der gives meddelelse til ejendomsmæglere og købere om forholdet til de pågældende grundejere, kan i sig selv bevirke, at bygningerne fjernes, idet nye ejere kan stille fjernelse som betingelse for køb.

Grundejerforeningen bør altid i tilfælde af retlige skridt søge generalforsamlingens tilslutning hertil.